Nogle stressklienter kan opleve fysisk ubehag og smerter efter at have været igennem et længere stressforløb. Din dygtige krop fortæller dig nemlig i sit eget sprog, når den har brug for ændringer. Det gjorde min egen krop, men jeg havde ikke lært at lytte. I dag har jeg en anden fysisk virkelighed end før stress (træthed, smerter i bindevæv, lydsensitivitet). Jeg er IKKE læge, og jeg kan ikke fjerne dine smerter. Men; jeg tager ikke medicin og har lært at disponere min tid og mine ressourcer, så der er balance i mit liv. Jeg er glad, aktiv og kan gøre, hvad jeg ønsker. Jeg har ved hjælp af effektive værktøjer lært at lytte til min krop og lært dens sprog og signaler at kende. Min livsstil og mine livsvalg er tilpasset mig.
Du kan også lære at få en helt ny tilgang til det, at være plaget af følger efter stress, så du i langt højere grad bliver i stand til, selv at tage ansvar for dit velbefindende. Med andre ord er det altså din tilgang til smerterne, vi arbejder med.
Jeg ved, hvor svært det er, og hvor meget overskud det kræver at ændre livssyn og kurs, og som coach vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med selv at få din livsglæde og overskud tilbage.