Hvad er coaching?

Coaching er et powerfuldt værktøj, der kan give dig afklaring; på dig selv og dit liv, din uddannelse, dine relationer og dine muligheder.

Uddannelsesparat?

Har du behov for at øge din selvtillid, eller du er stærkt  i tvivl om, hvad du egentlig vil?

Er du uddannelsesparat? Har du svært ved at skabe relationer og få venner? Eller er du kørt totalt fast i din skolegang og kommer slet ikke afsted? Er du for stille, for meget eller bare godt forvirret? Eller skræmt ved tanken om eksamen?

Føler du efterhånden, at DU er problemet?

Som coach har jeg mange gode værktøjer og muligheder for at hjælpe dig videre i livet. Værktøjer, som du kan bruge hver eneste dag resten af dit liv! Vi har fortrolige samtaler, hvor du lærer at se dig selv i en helt ny kontekst, og går styrket ud i livet og verden. 

Hvordan foregår en session?

Vores samtaler foregår i trygge omgivelser og med respekt for lige netop den, du er! Her er ro og nærvær, du skal ikke leve op til noget og ikke spille en rolle. Du skal bare være dig selv. Vi kan være på mit kontor, eller hjemme hos dig, på café eller hvor det føles trygt for dig. Jeg tilbyder også walk & talk coaching, hvor vi går en god halv time i naturen, imens vi taler sammen om det, du har behov for. Endelig kan vi også coache via Skype. Jeg gør opmærksom på, at hvis du er under 18 år skal dine forældre deltage i den gratis forsamtale! De skal give lov til, at du bliver coachet hos mig.